Er du til landskab, byrum og byudvikling med øje for de inkluderende og løsningsorienterede resultater? Og har du lyst til at være del af et fællesskab af arkitekter og landskabsarkitekter, som arbejder med byer og landskaber, hvor den faglige stolthed ved at skabe landskabsarkitektur er i fokus? Hvor tilgangene til opgaverne er kontekstuelle og ressourcebaserede, hvor nysyn er lige så vigtigt som gensyn og hvor natur skaber dialog mellem arkitektur, landskab og klima?

Så er en praktikplads hos Kragh & Berglund måske noget for dig. Vi søger passionerede, talentfulde og ambitiøse studerende med masser af drive til vores tegnestue i København i efterårssemesteret 2018.

VI TILBYDER:
…et udfordrende, uformelt og varieret praktikforløb, hvor du får mulighed for at tage ansvar og lov til at prøve kræfter med mange forskellige typer af opgaver, med primært fokus på skitseringsopgaver. Du indgår i et tæt samarbejde med erfarne arkitekter, ligesom du vil være en naturlig del af den kreative proces og designudvikling.

DU SKAL:
…være i gang med en relevant uddannelse og som minimum have afsluttet din BA. Du er nysgerrig, kreativ og selvkørende, og har flair for grafisk fremstilling og gode formidlingsevner. Du har styr på Adobe-pakken, CAD, og gerne 3D-skills – Revit, ArchiCAD og Rhino. Praktikken varer minimum 5 måneder fra august/september 2018 med mulighed for forlængelse. Der vil blive udarbejdet en praktikaftale.

KRAGH & BERGLUND:
…er en international anerkendt tegnestue med afdelinger i København, Stockholm og Beijing. Tegnestuen arbejder ambitiøst med faglig nytænkning indenfor urbanitet, landskab og planlægning. Tegnestuen har senest haft succes med indvielse af Yixing Activity Square i Kina, Bryghusgrunden ved BLOX i København, samt Rågsved Motorikbane i Stockholm og Stranden i Charlottenlund.

SEND DIN ANSØGNING:
…med CV og portfolio til: imw@kragh-berglund.dk inden mandag d. 9. juli 2018 og gerne før. Mailen skal være navngivet ”praktik” i emnefeltet. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Ida Marie Wedfall på tlf.: +45 81 72 74 22