Sted: København, Danmark
Areal: 6.000 m²
Status: Under udførsel

På Bryghusgrunden ved Københavns havnefront, mellem Diamanten og Langebro, er et stort byrumsprojekt under udvikling. I samarbejde med Realdania og OMA udvikler Kragh & Berglund et multifuntionelt område med nøglebegreberne leg, bevægelse og rekreation.

Forslaget består af en havnefront, en plaza og en legeplads på hjørnet af Vester Voldgade og Bryghusgade. Den indhegnede legeplads er et 1400 m² stort område, der forbinder pladsen med bygningen i to niveauer. Her skaber forskellige materialer og elementer en spændende ramme for leg. Legepladsen er delt op i to niveauer, et øvre udendørs niveau, kaldet Bjerget der fungerer som byrum/legeområde og et nedre indendørs niveau, kaldet Hulen der er dedikeret helt til leg og bevægelse.

Plazaområdet dækker et område fra Vester Voldgade til Frederiksholm Kanal, imellem Materialegården og Bryghuset, på ca. 2000 m². På Plazaområdet er placeres et nedsænket areal til vandleg, en interaktiv lysbane samt grønne øer i terræn.

Havnefronten er et godt 100 m langt og 15 m bredt område langs havnen. På grund af vind-, vand- og trafikpåvirkning fremstår havnefronten rå sammenlignet med legepladsen og plazaområdet.

Tags: , , , , , , , , ,