Sted: DTU Lyngby, Danmark
Areal: 49.500 m2
Status: Igangværende

En helhedsplan for belysningen på DTU skal sikre et behageligt og funktionelt campusområde både nu og i fremtiden. En helhedsplan, der gør, at DTU fremstår attraktivt, behageligt og trygt i de mørke timer. 4 vigtige parametre skal optimeres; økonomi, design, oplevelsen og koordinering af den samlede belysning.

Fra nord til syd løber den lange Avenue af store bøgetræer og en grøn belægning i form af græsarmeret beton. Danmarks smukkeste parkeringsplads fristes man til at kalde den, men den er mere end bare en parkeringsplads. Avenuen er et karakterfuldt landskabselement med en samlende karakter og en af de vigtigste belysningsemner på hele DTU.

Avenuen i tal: 1.150 meter, 114 rækker bøgetræer i 3 dobbeltrækker, 49.500 m².

Avenuen er et af de store bærende elementer på DTU. Belysningen skal understrege oplevelsen af avenuen. For at nå målet er Kragh & Berglund ved at teste 6 forskellige belysningskoncepter.

1. Belysning centralt med effektbelysning på den inderste side af de 2 yderste alléer
2. Belysning centralt med effektbelysning på den inderste allé
3. Belysning mellem alléerne, funktionsbelysning på parkeringsarealet og rumlys på træerne
4. Belysning placeret centralt i aksen med funktionsbelysning på parkeringspladser
5. Belysningsmaster placeret symmetrisk med funktionsbelysning på parkeringspladser
6. Belysning som pullerter

Tags: , , , , ,