Sted: Nørrebro, København
Areal: 5.000 m2
Status: Parallelt opdrag

Centralt for oplevelsen i forslaget er stiforløbets flydende bevægelse gennem området, som en svag forsætning. Nogle steder er stierne smalle, andre steder er de brede som pladser med mulighed for ophold på farvestrålende bænke. Langs stiernes kanter løber en zone af frodig vildtvoksende beplantning, andre steder med vild kaprifolie og bregner, og et tredje sted er zonen langs stien et vådområde med tagrør og iris. En sen sommeraften kan man bevæge sig igennem duftende lunde af kaprifolier og vilde roser, eller en tidlig morgen se dampen fra vådområdet.

Beplantningens vilde karakter og vandet fremmer biodiversiteten i byen – mennesker og fugle og insekter. Langs stierne er der breder og banker til at sidde på, balancere på. På udvalgte steder kan man bevæge sig op over kanten til den åbne fælled med kortklippet græs, hvor man kan holde picnic, slikke sol i græsset eller nyde træernes svalende skygger, bare tage et hvil, læse avisen og iagttage parkens liv. Et andet sted i parken kan man bevæge sig op på en grusbanke hvor der er stole, borde og bænke og mulighed for koncerter på den faste scene. Et tredje sted kan man bevæge sig ned i en fordybning med klipper og bålplads. Parken bliver det afvekslende rum med mulighed for at være både aktiv og opsøgende men også mere passiv og iagttagende.

Det nære bymiljø er aktiveret og integreret i parken som en overgang til den omgivende by. I parkens nordlige del bevæger man sig ud på en åben plads med udsigt ned igennem Griffenfeldsgade. Her på den åbne flade ligger et vandelement der reflekterer lyset og spreder den blide lyd af vand til omgivelserne. Pladsen anvendes til markedsplads, gøgl, ophold og café. Prins Jørgens Gade omdannes til en stillevej, med cyklende og gående trafik, gaden behandles som en del af parken med små opholdsrum og enkel belysning. Mod Stengade er parken skåret af med en stor transparent skærm der projicerer lyset fra bålpladsen. Parken strækker sig ud i gadebilledet og dens unikke plads i bylandskabet synliggøres og styrkes.

Folkets park vil fungere som et område hvor nerven er stisystemet og parkens enkelte delområder de steder hvor livet udfolder sig i fælles aktiviteter, egen fordybelse og interaktion imellem mennesker. De enkelte delområder har hver sin egen karakter, sit eget speciale, på samme måde som en hjerne med foldet nervesystem og koncentrerede områder der registrerer og formidler hver enkelt sanseoplevelse. Vigtigt for forslaget er netop bevægelsen imellem stemninger og sanseindtryk i form af lyde, dufte, blandede materialer, fysisk udfoldelse, etc.

Keywords:

EN SANSET PARK
Parken strækker sig ud i gadebilledet så dens unikke plads i bylandskabet synliggøres og styrkes
Sammenfletning af byens rum

Tags: , , , , , , , , ,