Sted: Öster Göringe, Sverige
Areal: 1 km2
Projektstart: Maj 2006

Se planansøgning HER

Se plancher med projektet HER

Det er tanken at immeln skal være et sted for alle, der ønsker at bo bæredygtigt.

I en vedtaget detailplan for hele området, er det fastlagt, at husene opføres til skærpede energikrav med opvarmning i form af varmepumpe, solvarme, jordvarme mv. Der er ligeledes stillet krav til husenes materialer for at sikre et godt indeklima.
 Husene placeres frit i lysninger i skoven – og placeringen sker i samspil og under hensyntagen til topografi og den eksisterende skovbevoksning.

Når et hus bygges, tages der højde for træernes placering – så kun få af de smukke træer fældes efter princippet “hus må vige for træ”.

Projektet Änglamarken ligger i det naturskønne Östra Göinge ved Immeln sø og har et areal på 12.000.000 m2. 85 % af området består af en 80 år gammel bøgeskov, der ligger i et kraftigt kuperet terræn, som strækker sig helt ned mod søen. Størstedelen af området har vandet indenfor synsvidde.

Projektets mål er at udvikle hele området, så det efter fuld udbygning stadigvæk vil fremstå som en overvejende skovbevoksning. Området kommer til at bestå af helårsboliger såvel som ferieboliger. Planudarbejdningen beholder større dele af området som en fælles grund, hvis brede kiler af naturområde peger ned mod søen. Ved søbredden vil der blive opført grillpladsen, bådehavn, badestrand, badstue, vildmarksbad, forrådsstuer for kajakker, kanoer og anden udrustning for områdets beboere.

Bebyggelsesmæssigt påføres alle husene som enkeltstående planer i det omgivende terræn. Udgangspunktet er at terrænet skal stå uforandret, så det er husene der følger landskabets linier og ikke omvendt. Eksempelvis kan husene bygges på pæle, der løfter dem op og ud fra terrænskrænterne. Området er et fælles anvendelses- og driftsområde, der reguleres i fællesskab så mindre ferie-, fiske- eller naturstuer bygges blandt de private boliger. Hele byggeprocessen fordrer en aktiv involvering af den kommende boligejer. Således bliver det muligt at anlægge både sociale grupperinger af boliger såvel som private, adskilte luksusboliger. Alle huse fremstilles miljørigtigt og der vil være mulighed for at få opført et klassificeret Svanmærkehus helt uden energitilførsel.

Se http://www.himmeln.se/ og køb en grund dette fantastiske sted……

Tags: , , , , , , , , ,