Sted: Gentofte, Danmark
Areal: 12.000 m2
Status: Udført, 2009

Renoveringen af Skovshoved skole resulterede i en større udgravning på skolens udeareal, der resulterede i en stejl skråning på en af skolens centrale legearealer. Forslaget til legepladsen tager udgangspunkt i dette skrånende bølgende terræn og bruger det aktivt i udformningen og fortællingen af legepladsens tema som flodlandskab. En central blå flod slynger sig igennem legelandskabet med kunstige orange øer på den øverste del og fortsætter videre som et vandfald ned af en stejl skråning I floden er der vippeskibe, trædestubbe, og drivtømmer og for landgang på øerne er der tove til at hive sig på land. De forskellige legeelementer giver i deres placering mulighed for forskellige bevægelsesmønstre på legepladsen. Både øerne og floden er udlagt med gummiasfalt i stærke farver, der står i kontrast til den mørke asfaltflade der omkranse det centrale flodlandskab

Tags: , , , ,