Sted: Malmø, Sverige
Areal: 20.000 m2
Status: Paraleltupdrag 2008

Koncept til Ny Malmö Stadium

Kontekst og historie:
Pildammsstråket er Malmös største sammenhængende, grønstrukturerede område, der forbinder den sydlige del af Malmö med den centrale by. Strøget er opdelt i 4 forskellige grønne zoner; Pildammsparken i nord er grundlagt i 1914 i forbindelse med Baltiska Utställningen og er Malmös største bypark, Stadionparken og Kolonihaveforeningen, der ligger i midten og især benyttes til fritidsaktiviteter som idræt, leg, motion og hundeluftning. Sydligst ligger Krockbäckparken, der er et kunstigt anlagt terræn med sportsbaner. Pildammsstråket er et helt centralt bevægelsesrum i Malmö og fungerer derfor som et vigtigt aktiv for byens borgere. Den danner rammen omkring en lang række fritidsaktiviteter, men fungerer samtidig som gennemgangspassage for cyklister og fodgængere mellem de omkringliggende beboelseskvarterer. Der planlægges en fremtidig fordobling af grønstrukturen i sydgående retning.

Stadionparken er velintegreret i det aktive, grønne område og udgør den konkrete lokale kontekst for det gamle Malmö FF fodboldstadium samt det nye Malmö Stadion. Det nye stadium placeres overfor det gamle, så deres respektive hovedindgange mimer hinanden, hvilket skaber en åbenlys dialog mellem de to stadions og deres brugere. Stadiontorvet udgør dette dialogfelt som først og fremmest skal fungere som entré- ophold- og exitzone for begge arenaer samt som trafikal gennemfartspassage. Sammenkoblingen af de to stadioner skaber et unikt samlingspunkt for en lang række aktiviteter lige fra diverse idrætsgrene og musikarrangementer til kongresser, konferencer og udstillingsfaciliteter etc. Men Stadiontorvet har samtidig potentiale til at blive et centralt bytorv for lokalområdet, der kan tilbyde alternative, sociale aktiviteter, der rækker ud over det idrætsbaserede.

Stadiontorvet er en plads, der ugentligt oplever voldsomme forandringer, spidsbelastninger og afmatninger. Om formiddagen kan den være rolig og næsten mennesketom, men til aftenens eller weekendens store sportsbegivenhed, kan pladsen summe af liv. Det er som ebbe og flod – det ene øjeblik højtravende og intensivt, det øde og udtømt.

KONCEPT:
Nøglespørgsmål:
Hvordan kan et byrum iscenesættes, så det kan bruges til både hverdag og fest?

Stadiontorvets primære opgave er at skabe en rumlig bearbejdning, der sammenkobler de to arenaer på en funktionel og fleksibel måde. Vores greb er at lade denne sammenkobling mødes i et sanseligt, poetisk og oplevelsesorienteret rum. Pladsen skal afbalancere arenaernes individuelle autonomi og stå i dialektisk kontrast til de toneangivende sports- og eventbaserede aktiviteter, der per se definerer stadionernes introverte brug. Mens de indre faciliteter generer intens energi, sveddryppende sammenstød, abrupte bevægelser og et massivt støjniveau skal pladsen udenfor udjævne det intensitetsniveau og give en sanselig oplevelse, der i højere grad fokuserer på æstetisk perception, elegance, lethed og transparent stoflighed. Således kontrasterer det indre og det ydre i en dialektik mellem begivenhedsmættet overbefolkning til stille ophold, afslapning og eftertanke. Rummet skal ikke have en specifik funktionsbestemmelse, men stå åbent for brug og fortolkning.

Stadionpladsen skal være et poetisk og fortællende opholdsrum, der ændrer visuel karakter alt efter tidspunkt på dagen, døgnet, ugen, året. Som en vejrtrækkende organisme skal den overraske og addere æstetik gennem lyssætning, skyggespil, farvevariation og kombinationer, vandstøv og forskellige lyde. Pladsens lys, lyd og vand kan programmeres i forskellige intervaller, så der hele tiden sker små, nuancerede forandringer, der sikrer, at man aldrig får præcis den samme oplevelse. Hverken den målrettede besøgende eller den tilfældigt forbipasserende skal kunne afkode pladsens forløb ved første øjekast. Understregningen af det foranderlige og poetiske tema vil samtidig kunne camouflerer den robusthed og slitagehensyn, som pladsen nødvendigvis skal kunne imødekomme.

Inventar:
På pladsen placeres en række bølgebryderer, der fremstår som integreret inventar i antropomorf skala. Bølgebryderne skyder sig op af fundamentet som kiler. Kilerne har varierede højder (max 120cm) og volumener og alle kanter, så det får det meget retningsbestemte bevægelsesflow til at glide af i bløde kurver. Bølgebryderne kan have forskellige funktioner og overflader. Nogle kan belægges med kunstgræs eller gummi, andre etableres med bænke o siddeflader. Om aftenen belyses de forskellige flader og fungerer i højere grad som stemningsskabende elementer. Placeringerne af bølgebryderne er beregnet efter et bevægelsesdiagram, der fortæller om ind- og udgangsaktiviteten mellem stadionerne og den tværgående trafik.

Belysning:
Torvets belysning har en central, visuel funktion. Den skal både være attraktiv, tillokkende og tryghedsskabende, men samtidig divergerende og kontrastfyldt. Alle lyskilder programmeres til at kunne levere forskellige stemningsscenarier og effekter, der kan stimulere den forbipasserendes nysgerrighed døgnet rundt. Der skal altid være en ny visuel oplevelse at hente, når man krydser pladsen. Den primære pladsbelysning består af høje, slanke lysmaster, der er proportioneret som tagrør med et enkelt knæk i toppen. Lysmasterne placeres rundt på pladsen i små underordnede klynger. Om aftenen og natten fremstår deres definerende belysning både trygheds- og identitetsskabende for pladsens helhed, men kan intensiveres og ekstensiveres alt efter ønske. Alt efter årstid og tidspunkt på dagen vil lysmasterne kaste langstrakte skygger ned på pladsen, der skaber bevægelige, grafiske mønstre eller skyggespil på belægningen. Lyssætningen er helt elementær for det overordnede æstetiske udtryk, fordi det kan skabe immaterielle lag, transparante ruminddelinger og effekter, der alt sammen er med til at understreg pladsens narrative fortælling.

Træer: Placeringen af træerne er indskrevet i et underordnet belægningsgrid. Træerne kan bestå af sorter med forskellige stamme- og grenstrukturer, eks. kirsebær, ask og platan. I form af deres ’down-light’ belysning af, der især tydeliggøres om aftenen, vil træernes kroner fremstå som dekorative elementer, der delagtiggør sig i temaet om pladsens visuelle foranderlighed. Om vinteren belyses eksempelvis grenstrukturerne, mens det om sommeren måske er stammen eller løvet, der iscenesættes.

Belægning:
Den designede del af pladsen markeres med en fin, tværgående, linestruktur af stålstriber i belægningen, som kan ligne stregkoder. Stålstriberne mimer lysmasternes sirlighed og bevægelighed.

Kunst:
Om aftenen træder pladsen i skarpere visuel karakter. Oplysningen af bølgebryderne i forskellige farver skaber en sammenhæng og dynamik, hvis karakter kan implementeres i midlertidige kunstværker eller installationer. En kunstner som Paul Chan kan eksempelvis supplere pladsens poesi, med hans silhuetbaserede, interaktive lysinstallationer, der projekteres op på enten vægge, restaurantens panoramiske glasfacade eller direkte ned på selve belægningen. Chans projektioner består af abstrakte, narrative fortællinger, der som udsmykning kan være med til at iscenesætte og stofliggøre pladsens poetiske univers. Lydbrønde kan desuden anbringes forskellige steder på pladsen og programmeres til at udsende forskellige lydscenarier. Det kan variere fra beroligende lyde som fuglekvidren, frøers kvækken eller biers summen til direkte transmittering af lydene fra stadionaktiviteterne eller helt autonome lydkunstinstallationer.

Temporære pavilloner:
Idéen med temporære pavilloner skal ses som et supplement til pladsens foranderlige fortælling. Pavillonerne kan enten være små, mobile huse, der kan bruges som café, bibliotek eller juicebar eller som variable, interaktive kunstinstallationer, der knytter sig til en bestemt årstid eller et bestemt arrangement. Pavillonerne kan også tage form som udspændte, beduinagtige teltduge, hvorunder alternative, dagligdagsaktiviteter kan praktiseres midlertidigt så som børnecirkus, mindre udendørskoncerter, lounge eller til udendørsservering på en varm sommerdag.

Oplevelsernes plads:
Et levende byrum er et foranderligt urbant møbel, der hele tiden indtages og bruges af forskellige mennesker med forskellige behov på forskellige tidspunkter. Oplevelsen af pladsen afhænger derfor totalt af brugerens formål med besøget. Er man en ud af 30.000 fodboldpublikummer, der skal se Malmö FF forsvare deres nyeste titel, et lille selskab på vej til at spise forretningsmiddag i det nye stadiums restaurant eller den lokale dagplejemor på udflugt med børnene, så skal Stadionpladsen være et fælles mødested, der tilgodeser brugernes forskellige ønsker, behov og opholdsfunktioner. Vi tror på at det poetiske univers i en foranderlig dragt, kan imødekomme bøde lokale og (inter) nationale behov. Stadiontorvet skal kunne profileres som et unikt torv i Øresundsregionen.

Tags: , , , , ,