Yixing loop island

Sted: Kina
Areal: 1.200.000 m2
Status: Igangværende

Tanken er at det skal væren enkelt og afslappet at prøve en ny sport. Og at det skal være frit og gratis, uden organisationstvang. Området skal fungere som en mødesplads der er tilgængelig for alle, både for den der vil udføre en aktivitet, men også for dem der blot vil mødes og hænge ud med vennerne.
Tre forskellige landskabselementer; broen, landskabet og vandet samler området i et klart greb og bidrager til en dynamisk plan der varierer fra øst til vest.
Projektets rygrad, broen, slynger sig gennem området, over vandet, og er det strukturerende element hvotil alle aktiviteter knytter sig. Den danner større og mindre pladser, og giver mulighed for at holde en pause på løbeturen og nyde udsigten over vandet. Landskabet, med aktiviteter og   variende beplantning og topografi ligger som et underlag og bidrager med forskellige sanselige oplevelser og stemninger. Vandet er synligt alle steder fra og er det orienterende element.
Et væld af aktiviteter og forskellige programmer er spredt rundt i området for at skabe aktivitet og muligheder for ophold. Sportsbaner, dirt jumps, grillområder og legepladser tiltrækker mange forskellige brugergrupper, og inviterer til spontan aktivitet og ophold. Der er mulighed for at lave alle triatlon-disciplier i området da vandet renses løbende og den kombinerede gang og cykelsti, kan inddrages.