Naturnære boliger i et postindustrielt miljø
Hvordan omdanner man en gammel grusgrav til et nyt levende byområde med respekt for historien, naturen og ønsket om at skabe sociale robuste bolig-bebyggelser. Kragh&Berglund arbejder på de store linjer for udviklingen af Enhörna I Södertälje udenfor Stockholm.
Stedet er i dag et unikt miljø og er hjem for en stor diversitet af dyr, planter og fugle, dette bør så hvidt muligt bevares samtidig med man gør de stærke eksisterende oplevelses- og naturkvaliteter tilgængelige for mennesker. De nye bebyggelser skal indgå i tæt kontakt med de eksisterende omgivelser og tilbyde en spændende hverdag til mange forskellige grupper, både unge, voksne, ældre og studerende, et sted man kan bo sammen.
De nye byggefelter i forskellige størrelser placeres på Grusgravens kanter og plateauer, herved kan flest muligt nyde udsigten over den smukke dal og søen Mälaren. De rekreative områder samles i bunden, hvor der skabes en økosocial korridor. Samtidig bliver spændende rekreative stier med grønne områder og aktiviteter blandet med postindustrielle elementer og liv.
Den nye vision skaber byudvikling med fokus på økologisk, økonomisk og social bæredygtighed. Forslaget opfordrer til at tænke klima-smart. De varierede rumforløb og aktive programmer danner fundamentet for at beboere og besøgende kan mødes og udvikle deres egen stedbundne kultur.
Södertälje, Sverige
Areal: 410 hektar
Bygherre: Jehander AB
Ydelse: Rådgiver
Projekt start: 2018
Status: Igangværende
For yderligere information kontakt
Jonas Berglund
/ jpb@kragh-berglund.se
/ 31480800