TORNHØJ PLEJEBOLIGER
Jyderup, DK
Landsskabsareal
21.000 m2
Bygherre
VAB
Projektets start
2013
Projektets status
Udført 2016


TORNHØJ PLEJEBOLIGER
I 2016 er der i Jyderup opført et plejecenter i et kuperet grønt landskab. Der er i projektet lagt vægt på at skabe varierede og attraktive rum, med forskellige aktiviteter, der er behagelige at opholde sig i. Plejeboligerne er opført som almene boliger.
PLEJEBOLIGER MIDT I NATUR
Udearealerne opdeles i mindre enheder med forskellige typologier, der omkranses af skiftende engbevoksning, der flyder ind og ud af bebyggelsen. Tættere på bygningerne findes mere kultiverede landskaber som nyttehaven og klippet græs og i det centrale gårdrum; sansehaven. Kontrasten mellem det klippede græs og de høje og blomstrende græsfelter er tydelig og giver derved en rumlig variation i rumligheder og oplevelsen. Hele året igennem er der variation i planter, farver og blomstring, der skaber et interessant udemiljø, og engbeplantningen og stauderne har et lavt plejeniveau. Stierne i bebyggelsen har et organisk og roligt formsprog i kørefast underlag, der er velegnet til kørestolsbrug. Stierne slynger sig ind og ud af bebyggelsen og landskabet og skaber opholdsmuligheder og klart definerede stiforløb.

Emneord Bolig