Holbæk SportsBy
Holbæk SportsBy er ikke bare en række idrætsfaciliteter med funktionelle behov, men en poetisk og oplevelsesrig park, hvor folk mødes på tværs af alder, baggrund mv. Et sted hvor pensionisten og tennisspilleren opholder sig på lige fod med hinanden. Et sted hvor der er en sansehave lige op af den fremtidige skaterpark.
Landskabet består af flere større anlæg, som bruges til forskellige sportsaktiviteter: fodbold, en opvisningsbane omgivet af en atletikløbebane og tilhørende faciliteter, tennis, sansehave med petanque-baner, kombineret buffer-parkering med streetbasket, BMX-bane på parkens store bakke af overskudsjord og løbe- og vandreruter på parkens stinet. Derudover indeholder parken en ridesti, og hybridzonerne er forberedt til uorganiseret idræt som parkour, skater, calisthenics og crossfit mv.
Holbæk SportsBy skal opfordre til bevægelse – ikke fordi man skal, men fordi man får lyst til at bevæge sig, fordi der er oplevelser, og fordi man ikke løber en tur på en løbebane, men har muligheden for at løbe en tur i en smuk park.
Projektet har vundet “Årets sportsbyggeri” 2020
“Holbæk Sportsby er et visionært bud fra Holbæk Kommune på, hvordan man kan samle hovedparten af kommunens idrætsfaciliteter under et tag. Holbæk Sportsby har potentialet til at blive en referencefacilitet for kommuner i Danmark.”
For yderligere information kontakt
Karen Tovgaard
/ kar@kragh-berglund.dk