KONGELUNDEN

Aarhus, DK

Landsskabsareal

200 ha

Bygherre

Aarhus Kommune

Konkurrence Status

Vundet

Konkurrence År

2022

Samarbejde

Holscher Nordberg Architects, Hele Landet, OVJ Arkitekter, SPVI, Rikke Øxner, Kristian Raun Thomsen

KONGELUNDEN

Kragh&Berglund har sammen med et bredt team med Holscher Nordberg Arkitektur og Planlægning som hovedrådgiver, vandt Aarhus Kommunes visionære arkitektkonkurrence om den nye udviklingsplan for Kongelunden – det 200 hektar store område, fra Tivoli Friheden i nord til Varna og Den Uendelige Bro i syd.

I planen sker udviklingen af Kongelunden med skoven som ramme og med styrkelse af den oplevede skovkarakter som mål. Det sker omkring lysninger i skoven og i bearbejdning af overgangslandskaberne, som er lysningernes kant. Planen fremhæves især for den rumlige landskabslæsningsmodel, og de dertilhørende drifts- og plejeplaner, som giver både en robust plan og den nødvendige viden til at sikre, at Kongelunden også i fremtiden forlenes med både en poesi og en åbenlys skovkarakter

SKOVENS RUM SÆTTER RAMMEN OM UDVIKLINGEN AF KONGELUNDEN

Skoven er den samlende ramme, som omfavner og forbinder Kongelundens destinationer, der er lokaliseret i skovens store og små lysninger. Det er et robust greb, som viser respekt for områdets eksisterende kvaliteter, og som på en ligefrem måde giver retning for udviklingen af Kongelunden mange år frem. Dels ved at etablere både ny skov og nye lysninger i den eksisterende skov, dels ved at have særligt fokus på overgangslandskaberne i form af lysningernes kant, fremhæver bedømmelsesrapporten.