Sted: Bellahøj, KBH

Areal: 9.500 m2 landskab

Status: Under udførelse

Renoveringen af Bellahøj Skole er netop gået i gang, og i den forbindelse blev projektet nævnt i en artikel i Magasinet KBH. Kragh & Berglund har stået for renoveringen af skolegården og landskabet, og KANT Arkitekter og EFFEKT Arkitekter er bygningsarkitekterne.

Landskabsprojektet binder skolen sammen, og skaber sammenhæng mellem nyt og eksisterende. Det gøres i form af et ”bevægelsesdelta”, der som en organisk blå bane samler skolens uderum til ét stort aktivitets- og læringslandskab. Her findes både løbebaner, boldbaner, mulighed for ophold samt områder til udstillinger med henblik på billedkunst.

Bellahøj Skole har særligt fokus på bevægelse, idræt og sundhed, og det er børnene selv der har været med til at forme deres nye skolegård. Vi har arbejdet tæt sammen med studerende fra Syddansk Universitet, som har afholdt workshops med børnene, så deres ønsker og ideer blev projektets grundsten.

Projektet forventes færdigt i udgangen af 2020, og vi glæder os utroligt meget til at se resultatet!

Artiklen fra Magasinet KBH kan læses her:

https://www.magasinetkbh.dk/indhold/bellahoj-skole-udbygning