Sted: Sydhavn, København
Areal: 52.000 m2
Status: Start redegørelse KK

I dag er stadig øget fokus på byrum, livet mellem husene og udviklingen af rekreative aktiviteter der nødvendigvis ikke, som før i tiden, er funktions bestemte – men i højere grad værdier som er med til at sikre byens udvikling og den enkelte borgers behov for byrumsmæssig kvalitet.

I takt med at mange perifere og nye københavnske byområder er vokset frem brydes meningerne om deres bymæssige og landskabelige kvaliteter. Om tæthed, byrum, arkitektur, butiksliv, infrastruktur, design osv. Ikke bare mellem planlæggere, arkitekter, landskabsarkitekter, developere og andre fagfolk, men også på byens pladser og gader, caféer. Etc.

Visionen, processen og strategien over tid er vigtig. For trods god planlægning er det desværre ikke svært at finde eksempler på tiltag, der kunne være anderledes og bedre i de nye bykvarterer – set med nutidens øjne. Men debatten er tit vanskelig at føre, fordi samspillet mellem alle de elementer, der skaber moderne ”byliv”, er kompliceret og nødvendigvis rigtige i dag , men ”forkerte” i morgen.. Arkitektur, lovgivning, økonomi og varierende politiske dagsordner er bare nogle af de elementer, der helst skal gå op i en højere enhed.

Vi har valgt at fokusere på tre hoved elementer, som vi ønsker at præcisere i det efterfølgende. De tre elementer er Bæredygtighed, fleksibilitet og oplevelse. Elementer vi mener der bør indgå i startskuddet til et forankret og foranderligt lokal område som bidrager med liv og varierede oplevelser lang tid fremover. Elementerne er helt centrale for sammenkoblingen af de funktions opdelte del områder.

BÆREDYGTIGHED
I dag er bæredygtige tiltag en integreret og uundværlig del af moderne byudvikling. Hér tænkes på bæredygtighed i en meget bred forstand, hvor der er fokus på identitet, diversitet og proces. Med andre ord en social bæredygtighed, der skal være nærværende og forankret lokalt i området, således at forståelsen af tiltaget virker som en troværdig og naturlig del af byen. Vi har delt bæredygtigheden op i tre under punkter som nødvendigvis ikke udelukker hinanden;

1. Området skal tænkes ind i den overordnede planlægning for Københavns kommune. Her tænkes på f.eks. på cykelstier, grønne forbindelser, plads til leg, p zoner, belysning m.m. Denne betragtning er strategisk vigtig i forhold til forankringen af området over tid og i det helt store perspektiv.

2. En stor del af bæredygtigheden skal designes og bygges ind i udgang spunktet som fysiske grønne tiltag, der skaber et solidt fundament for den fremtidige udvikling, grønne vægge, regnvands opsamling, naturlegepladser, solceller etc. Dette er vigtigt for forståelsen af området som en grøn og lokal del af byen.

3. Det sidste punkt er måden at tænke på. Med andre ord et spørgsmål om holdninger og stilling tagen til det område man bor og arbejder i. Vigtigheden i, at tiltrække mennesker der ønsker at bo og arbejde i en bebyggelse som bygger på en grundlæggende ide om bæredygtighed. Og som aktivt ønsker at bidrage til udviklingen, driften og vedligeholde området ud fra en bæredygtig betragtning. Dette kunne meget vel være et spørgsmål om ejerskab.

FLEKSIBILITET
De bedste byrum er efter vores mening fleksible byrum. Med dette forstås ganske enkelt rum eller “grundrum”, der i deres design er i stand til at optage og videregive en bred vifte af forskellige artede aktiviteter og begivenheder og udvikle sig over tid.
Umiddelbart er der rum med en høj grad af fleksibilitet både i gården og i legegaderne. Men det er oplagt på pladsen, at efterstræbe den højeste grad af fleksibilitet og dynamik. Pladsen er i sin grundtanke en invitation til forskellighed, en slags åben dør, hvor man forsøger at definere rammen til aktiviteter og rumlig variation – og ikke umiddelbart indholdet. Fladen ønskes organiseret således, at såvel erhvervsdelen som beboerne kan indtage og benytte den til alverdens formål. Et statisk lukket præ fabrikeret boldbur kan godt vise sig som den rigtige løsning, men vi tror ikke på at man allerede nu kan/skal lægge sig fast på tiltag, der kan bremse udviklingen dels for området og dels for bydelen.
Der skal være plads til loppemarked, gadefest, legegaden, forretnings møde på caféen og sit første kys bag hækken. Og der skal inviteres til, at beboerne selv kan programmere og iscenesætte aktiviteter og begivenheder der er med til at skabe uformelle møder og nye fysiske forbindelser.

OPLEVELSE
Den sidste og måske mest uhåndgribelige del af visionen er oplevelsen. Det skal være en rar og varieret oplevelse at komme hjem eller spise en sandwich i frokostpausen. Og det skal samtidig være en tryg og genkendelig oplevelse, der ikke nødvendigvis er speciel scenografisk – men kunne være relativ subtil. F. eks. Dufte, lys og lyd kunne spille en stor rolle i udviklingen af området – i samspil med arkitektur, materialer og stoflighed kunne disse bidrage med en høj grad af identitet og tilhørsforhold til stedet. Udearealerne indrettes således, at den enkelte selv kan vælge graden af offentlighed. Det skal være muligt at definere meget – private, semi-, og meget offentlige udearealer. Således at oplevelsen af området er varieret og giver mulighed for såvel rekreation og pause, såvel som fysisk aktivitet og socialt samvær.
Samtidig skal området være robust nok til at optage de ”store” oplevelser. Hér tænkes hovedsagligt på pladsen, hvor det skulle være muligt at iscenesætte midlertidige begivenheder såsom; koncerter, events, installationer, sommer bio, sports arrangementer og turneringer af forskellig art. Ligeledes kunne det være en ide, hvis erhvervsdelen bidrog til livet på pladsen; udstillinger, firma arrangementer, præsentationer, markeds fremstød etc. Således at oplevelsen af pladsen var to forsider og ikke en bagside og en forside.

ORGANISERING
Organiseringen af grundrummene er bygget om over følende ”byrums hierarki ”;

1. Gaderne; “Legegaderne” er i deres udgangspunkt tænkt som semi-offentlige/private gaderum, der forbinder boligbebyggelsen med bla. lokal pladsen og forholder sig i høj grad til ”livet mellem husene” og spændet mellem facaderne. De ”tilhører” så at sige de mennesker der bor der. Gaderne er mere offentlige og trafikerede og figurere mere som traditionelle gaderum og forbinder området med den omkringliggende bydel.

2. Pladsen læner sig op af boligbebyggelsen og de ”bedste” vægge. Pladsen er trukket over imod stræderne, så der er mere direkte forbindelse fra denne del af området. Man kan gå lige ud på pladsen fra sin bolig.

3. Pladsen er understøttet af en såkaldt karaktergivende beplantning. Denne beplantning har mange kvaliteter, men er bla. med til at ”lukke” rummet visuelt og vil fungere som et skala formidlende element imellem de ”høje” erhvervsbygninger og de noget lavere beboelses ejendomme.

4. Gårdrummene rummer mulighed for private oplevelser og intimt samvær i hveraf de tre rum. Disse er landskabeligt forbundet, og har en stærk og originale grøn identitet. Centralt i gårdrummene er mulighed for fælles aktivitet, grill, leg etc.

5. De tre gårdrum er desuden forbundet på tværs med en gang forbindelse der kobler de grønne gårde med hinanden og med de omkring liggende gader og stræder.

Situationsplanen viser området i sin helhed. Der er gjort rede for koblingen til Scandiagade, Borgmester Christiansens gade samt eksisterende og fremtidig erhvervsbyggeri. Byrums hierarkiet er klart defineret, og forholdet mellem plads, legegader og gårdrum fremstår defineret og nuanceret. Sammenholder man situationsplanen med etape inddelingen af pladsen virker det logisk og overskueligt. Der er i planen et rigt varieret udbud af muligheder for oplevelse, fleksibilitet og bæredygtighed. Der er samtidig mulighed for en robust og tryg udvikling af hele bydelen, hvor det enkle delområde kan udvikle sig over tid – mere eller mindre uafhængigt af de andre del områder.

1. Pladsen er udlagt som en niveaufri og sammenhængende flade.
Beplantningsøer fordelt på pladsen, giver et grønt og frodigt udtryk og danner nicher for pladsens mange forskellige aktiviteter, som bl.a ophold, caféområde, boldbur, småbørnsleg, og basketbane. Gennem beplantningsstrukturenz dannes en parklignende plads, hvor mange aktiviteter kan ske samtidig. Desuden kan beplantningsområderne anvendes til lokalopsamling af regnvand fra pladsen befæstede områder.

2. Legegaderne er knækkede forløb, der forbinder den omkringliggende by med pladsen. Det er gader uden parkering og med forhaver, der er udlagt til leg og fælles ophold og bliver breddest der hvor gårdrummene støder på. Gaderne er tænkt intime og meget lokale i deres skala og grønne profil. Forhaverne foreslås indhegnet og detaljeret således at de i form og materiale spiller sammen med bygningerne.

3. Gårdrum og baghaverne er de mest private rum, og afgrænset mod legegaden med et semitransparent hegn. Der skal man så at sige låse sig ind og kan selv bestemme om man vil deltage i fællesskabet. Gårdrummenene har et grønt udtryk og en beplantning der danner opholdsnicher og definerer afgrænsning mellem det private og semioffentlige rum. Beplantningsområderne kan desuden anvendes til at etablere lokalopsamling af regnvand. Fra de private baghaver kan man bevæge sig frit ud i det i det fælles rum, hvor der er udlagt areal til fælles funktioner som legeplads, cykelparkering, grillplads m.m. Beplantningen og belægningen i de 3 gårdrum er i skala og udtryk mindre og forholder sig lokalt til den enkle karré.

Tags: , , , , , , , , ,