Sted: København
Areal: Kvæsthusbroen København
Status: Afsluttet

Se den fulde rapport HER.
Projektet er udført som en bylivsanalyse for Realdania, og skulle gennem 2 workshops klarlægge potentialet i byrummet ved Kvæsthusbroen. De 2 workshops var succésfulde med mange værdifulde input.
Kvæsthuspladsen er en af de få pladser i Københavns indre havneløb, som ligger ubenyttet hen. Molen, for enden af Sankt Annæ Plads ud for det gamle Kvæsthus fra 1600-tallet, ligger i dag i forlængelse af Det Kongelige Teaters nye Skuespilhus, og udmærker sig ved en særdeles attraktiv beliggenhed i hjertet af København. I forbindelse med etableringen af et P-kælderanlæg til Skuespilhuset står Kvæsthusmolen overfor en gennemgribende omdannelse til et attraktivt og tidssvarende byrum; Kvæsthuspladsen, der udnytter områdets store potentiale til gavn for borgere og turister. Kragh & Berglund blev hyret af Realdania/Kvæsthusselskabet til at afsøge bylivets muligheder på pladsen, og komme med inspiration og input til, hvordan Kvæsthus-pladsen kan blive et velfungerende og behageligt byrum, der tiltrækker et bredt publikum, og byder på oplevelser året rundt. Kvæsthuspladsen har et stærkt potentiale i kraft af sin placering mellem vandet, byen, overfor Holmen og i forlængelse af det nye Skuespilhus med udsyn over havneløbet mod nord og et åbent himmelrum over. Kvæsthuspladsen ligger få minutters gang fra Kongens Nytorv som en oplagt destination på gangstrøget, der forbinder Nyhavn, Skuespilhuset og Langelinie. Alligevel er Kvæsthuspladsen en svær tilgængelig størrelse på grund af sin skala, den vindudsatte placering og funktionsforvirringen. Kvæsthuspladsen ligger i dag overladt hen uden en klar identitet, der kan formidle funktionen som byrum til byens brugere. Mange mennesker har stået og betragtet anløb af skibe fra hele verden, og en del kender til Ofelia Beach. Alligevel er Kvæsthuspladsen i dag ikke en integreret del af byens rekreative rum og dens skæbne og fremtid er uklar for de fleste. Alt dette gjorde vores opgave både svær og ligetil på samme tid.
Vi stillede os en række centrale spørgsmål for at anvise en retning, og fra start skabe et overblik over hvad målet med undersøgelsen var: For at komme hele vejen rundt om opgaven byggede vi den op som en undersøgelse med fire delelementer. En kontekstanalyse, der kort forklarer stedets placering og vejrforhold. En referencesamling, der giver en forståelse af stedets skala og placering mellem vand og by og nær en kulturinstitution samt mulige karakterer og udtryk. En todelt workshop, først en idéworkshop og dernæst en opsamling og debat, der inddrager en række interessenter, med viden og holdning til Kvæsthuspladsens fremtid og pladsens funktion. En bred idégenerering, der samler store og små idéer fra hele procesforløbet i et idékatalog. Samlet gav disse fire delelementer et magasin af idéer og input. I et kort essensdokument samlede vi op på hele processen igennem formuleringen af en klar vision og en række mål og værdier for Kvæsthuspladsen, der munder ud i 13 konkrete anbefalinger til disponering af pladsen, til brug i den videre designproces.
• Hvordan bliver Kvæsthuspladsen til en succes ?
• Hvordan bliver Kvæsthuspladsen et attraktivt og behageligt byrum ?
• Hvordan bevares og udbygges stedets kvaliteter ?
• Hvordan aktiveres Kvæsthuspladsen over årstiderne ?
• Hvordan kan Kvæsthuspladsen fungere med og uden mennesker ?
• Hvordan trækkes publikum ud på spidsen af pladsen ?
• Hvordan fastholder vi publikum ?
Workshoppen blev opdelt i to såkaldte cafémøder med indbudte interessenter; bylivsforskere, naboer, forretningsdrivende og repræsentanter fra eksempelvis handicaprådet og flere andre. På det første cafémøde, der blev afholdt i Skuespilhuset, blev deltagerne præsenteret for projektets stade, tidsplanen og målet med workshoppen. I mindre grupper, faciliteret af en medarbejder fra Lundgaard & Tranberg og Kragh & Berglund gik der en heftig og interessant diskussion om hvilket sted Kvæsthuspladsen skulle være. Idéer blev tegnet og noteret på mærkater, der blev klæbet op på en stor samlet planche inddelt i de fire årstider. Workshoppen gav intet mindre end 204 idéer. Tilbage igen på tegnestuen dechifrerede vi idéer og input og inddelte dem i kategorierne: stedets karakter, stedets aktiviteter, oplevelsen af stedet og stedets indretning. Ved det andet cafémøde, der blev afholdt på Admiral Hotel, blev de samme indbudte interessenter præsenteret for en opsamling på det første cafémøde og en række nye problemstillinger blev vendt. En såkaldt ’walk and talk’ i grupper på selve Kvæsthuspladsen gjorde diskussionen både forståelig og relevant. Efterfølgende var der åben debat om Kvæsthuspladsens fremtid. Resultatet af de to cafémøder blev et stort idégrundlag med mange synspunkter, der supplerede tegnestuens analyser og research, så der samlet set blev et omfangsrigt grundlag at basere idékataloget samt mål og konkrete anbefalinger på.

Tags: , , , , , , , , ,