Sted: Oslo, Norge
Areal: 3.000.000 m2
Status: Paraleltupdrag 2011

En tæt og urban by, der giver bymæssige udfoldelse muligheder – i kontrast til de omgivende forstæder der er anlagt uden urbanitet og tæthed.

4.2 Byens sociale infrastruktur – bylivet.

Udviklingen af et stærkt socialt byliv i Gjersrud Stensrud stiller en primær udfordring: Hvordan skabes byrumsmæssig og hierarkisk sammenhæng i byen ?

Løsningen findes i en sammensmeltning af forskellige bolig- og landskabskvaliteter til én samlet by med et tydeligt bycentrum og et klart bymæssigt hierarki.

Byens sociale struktur er opbygget omkring en gennemgående nerve i byens lavtliggende boligområde, hvorpå de omgivende højtliggende boligområder tilkobles. De fælles aktivitetsområder i alle 3 boligområder koncentreres omkring denne rygrad i et klart hierarki af byrum og funktioner. Således bliver alle 3 boligområder en del af et sammenhængende byliv, der signalerer høj funktionalitet og social mangfoldighed.

Den gennemgående rygrad knytter sig op på den eksisterende by Bjørndal, så der opstår et sammenhængende loop gennem Bjørndal og Gjersrud Stensrud. Centrale bymæssige funktioner sammenkobles og den bløde trafik af gående og cyklister favoriseres. Således opstår der en dynamisk win win situation, hvor begge byområder drager nytte af eksisterende og kommende faciliteter. Gjersud Stensrud kan benytte etablerede faciliteter i Bjørndal, som skoler, dagsinstitutioner og indkøbsfaciliteter, og omvendt kan Bjørndal udnytte de kommende faciliteter og bylivsmæssige kvaliteter i Gjersrud Stensrud. Sammenkoblingen af Bjørndal og Gjersrud Stensrud giver et potentiale for udviklingen af et sammenhængende og dynamisk byliv for hele området.
Bylivsgenererende strategier:

Byrum differentieres indbyrdes og samles omkring byens rygrad. På den måde koncentreres et varierende byliv i kompakte zoner omsluttet af bebyggelse. De enkelte bylivsaktiviteter får således en positiv afsmittende effekt på omgivelserne og genererer dermed yderligere liv og aktivitet i byens offentlige rum.
Byens rum opdeles i veldefinerede zoner; privat, semiprivat og offentligt. Opdelingen skaber et logisk hierarki og opfylder menneskers behov for at kunne trække sig tilbage i private sluttede rum, være deltagende i semiprivate zoner indenfor det enkelte boligområde, samt muligheden for at være både anonym og deltagende i det offentlige byrum.
Aktiviteter samprogrammeres. Synergi opstår idet byens primære funktioner og bylivets aktiviteter sammenkobles i et fælles fysisk rumligt udgangspunkt. Eksempelvis fungerer skolerne i området både som det enkelte kvarters skole, som arkitektonisk fyrtårn i en sammenhængende bebyggelse og som en offentlig plads i byen.
Urbanitet sikres igennem veldefinerede byrumsmæssige elementer. Pladser, parker, promenader, gågader, stiforløb og legepladser skaber den bymæssige kontekst og danner udgangspunkt for et alsidigt byliv.

Naturen gøres nærværende og tilgængelig. Den omgivende natur inddrages aktivt i byens udbud af aktiviteter og oplevelser i kraft af koncentrerede punktnedslag, der genererer aktiviteter ude i den omgivende natur, og et forgrenet stisystem der forbinder disse punktnedslag med byens rygrad. På den måde bliver det ukompliceret og enkelt at komme tæt på naturen fra alle steder i byen.
Sammenholdt skal strategierne sikre en fremtidssikret udvikling af et fleksibelt, forandringsdygtigt, trygt og fuldendt byliv.  Med udgangspunkt i de enkle principper skal bylivet udvikle sig over tid, efterhånden som byen etableres. Strategierne skal sikre udfoldelsen af et afvekslende, bredt og godt byliv med alle dets aspekter; impulsive og planlagte aktiviteter, arbejde, fritid, hverdag og højtid, afslapning, leg og udfordringer, sportsaktiviteter klassiske og urbane, finkultur, udstillinger, musik og teater samt handel i torvehaller og på markedspladser. Byrummet skal give plads til små og store aktiviteter; et møde mellem venner, en gåtur med hunden, en kop kaffe i solen, en gyngetur, et fælles Sankt Hans bål, en udendørs koncert, en snak omkring sandkassen, en midlertidig sportsaktivitet, avislæsning i læ, en joggingtur, et hvil under træet.

4.3 Den grønne struktur – landskabet omkring byen.
Landskabet er ikke det sammenbindende element i byen. Men derimod forudsætningen for byens form og struktur, og det rekreative element der supplerer de urbane aktiviteter.
Byen er planlagt henover eksisterende landskabsstrukturer, som danner grund for byens form og indhold. Hvor byens struktur møder landskabeligt modspil i form af vand og stejle skrænter er naturen bevaret som lommer i den tætte by.
Det omgivende landskab fungerer som en landskabspark der omslutter byen, iscenesat igennem stiforløb og punktnedslag, der gør naturen tilgængelig og landskabets strukturer forståelige og læsbare.
Punktnedslagene i det omgivende landskab fortolker landskabets opstående og storhed i en eventyrlig fortælling, der komplementerer det urbane liv med fysiske udfordringer og sanselige nærhedsoplevelser. Punktnedslagene tager form som et spektakulært udsigtspunkt forsynet med en præcis betonkonstruktion, der skyder sig ud i landskabet, en friholdt kælkebane skjult af træerne, en skibakke med en varmestue udformet som en gigantisk iskrystal, træboer og promenadestrøg der former et præcist forløb langs søbredden, et afgrænset felt med kvadratiske dyrkningshaver på en tidligere mark, en trappe på en stejl skrænt og en hule på bjergsiden.

Boligkvaliteter i en fantastisk CO2 neutral by.

1. Byen på stolper – Rækkehuse
Individuelle huse på stolper forbundet i kæder ligger som arkitektoniske perlebånd i et uberørt landskab. En enestående sydvestvendt orientering med udsigt over sø og landskab giver denne bebyggelse optimale lysforhold, eksklusivitet og karakterfuldhed.

Mødet mellem bebyggelsens private terrassehaver og de tilstødende uberørte landskabsbånd mellem kæderne af huse skaber en naturlig overgang mellem det dyrkede intime haverum og det vegetationsrige utæmmede landskab.

Sportsarealerne i dalsænkningen for foden af denne bebyggelse, giver, i kombination med det stejle terræn og bebyggelsens forgrenede stisystem, optimale forudsætninger for et aktivt liv og en sund helse.

2. Byen af træ – Rækkehuse
I forlængelse af den omgivende skov planlægges her en bebyggelse opført i træ, der skaber en dialog mellem civilisation og natur. Træet giver bebyggelsen underspillet kvalitet og sanselighed.

En vidtstrakt udsigt over søen i øst og det endeløse skovklædte landskab giver denne bebyggelse på en og samme tid storslåethed og ydmyghed. Grønne bånd af eksisterende vegetation mellem rækkerne af huse giver hver enkelt bolig direkte forbindelse til det oprindelige landskab, og skaber forudsætninger for et aktivt friluftsliv.

Delebilstationerne i området overflødiggør privatbilisme, og giver et område uden pladsoptagende parkeringspladser og biler i landskabsbilledet. Som i den øvrige by er cyklerne sikret optimale forhold i bystrukturen.

3. Parkbyen – Karrébebyggelse
Den urbane bebyggelsesstruktur er udtalt i dette område trods en direkte forbindelse til sø og landskab.

Denne by af irregulære karrébebyggelser fremstår grøn trods sin urbanitet og tæthed i kraft af grønne terrasser, vægflader og altaner. Områdets naturlige vegetation bevares og fungerer som kobling mellem by og landskab – fortid og fremtid.

Bebyggelsen omslutter byens nye T-banestation og et bymiljø med handel og service. T-banestationen centreret på bydelspladsen, udgør områdets samlende punkt. Dette punkt vil fungere som et centralt samlings og spredningspunkt for et stort område. Dette giver bebyggelsen forudsætninger for et levende vibrerende byliv fodret af et konstant trafikflow omkring T-banestationen.

4. Den hvide by – Karrébebyggelse
Planområdets centrale dalsænkning bebygges med et irregulært grid af karrébebyggelser i hvide farvetoner. Farveholdningen og byens struktur danner et labyrintisk og dog enkelt bybillede, der forstærker de grønne omgivelser, der indrammer bebyggelsen. Mødet mellem den rå naturlige vegetation, terrænets bratte forløb og bebyggelsens glatte hvide flader artikulerer kvaliteterne i by såvel som landskab.

Bebyggelsen fungerer som den urbane sammenkoblende aksel mellem byens søer og to centre i nord og syd. Gennem denne aksel løber byens nerve af social mangfoldighed udmøntet i offentlige pladser og lommer med højt differentierede bylivsaktiviteter.

5. Byen ved vandet – Byhuse
Rækker af byhuse karakteriseret af høj individualitet og variation i udtryk og udformning skaber et sammensat bybillede, der vækker nysgerrighed for detaljen og glæde ved mangfoldigheden i individuelle behov og den enkeltes fortolkning af et hjem.

Den sammensatte bebyggelse med udtalt arkitektonisk variation struktureres omkring stille legegader flankeret af private gårdhaver og en eksisterende vild vegetation, der kiler sig ind i bebyggelsen, og danner en visuel sammenhæng mellem natur og ny bebyggelse.

Hver enkel rækkehusbebyggelse afsluttes af et væksthus, der fungerer som den enkelte husrækkes fælleshus med mulighed for private og større fælles arrangementer. Her er plads til både individualitet og et socialt netværk.

6. Byens centrum – Tæt by
Landskabet folder sig ned og danner en dal med stejle skrænter – her placeres byens centrum i direkte forlængelse af søen i syd. En kileformet plads omsluttes af tæt by bestående af bebyggelse i varierende højde og udtryk. Kombinationen af boliger og urbane tilbud, i form af handel, service og kultur, skabe et levende bycentrum med et vibrerende byliv døgnet rundt.

Forbindelse mellem ydre og indre byrum skaber en naturlig forlængelse af byen over pladser og gennem bebyggelser og udvider forståelsen af byens rum.

Grønne tage og facader, og æstetisk integreret regnvandshåndtering, skaber et grønt, sprødt og indbydende udtryk som modspil til forretningslivets dekadence.

7. De grønne gårde – Karrébebyggelse og byhuse
I planområdets sydvestlige del ligger en grøn bebyggelse bestående af karréer og byhuse i et intelligent grid. Igennem forskydninger og niveauspring i gridnettet dannes urbane rumdannelser med forudsætninger for et behageligt mikroklima.

Bebyggelsen omslutter frodige grønne gårde, der giver beboerne private oaser i kontrast til gadens offentlige rum.

Søens nordøstlige kystlinje flankeres af en søpromenade der kobles til gang og cykelstrøget over vejen til Bjørndal. Søpromenaden ledes ud ved kulturhuset i byens centrum. Således bliver søpromenaden en del af det levende byliv i centrum.

8. Byen på bjerget – Blandet bebyggelse
I egenskab af sin sammensatte karakter skaber bebyggelsen på bjerget et varieret bybillede i form og detalje med klare referencer til sydlandske bjergbyer. Forskellige bebyggelsestypologier, funktioner og aktiviteter lever side om side sammenklynget på bjergets top. En storslået udsigt gør området til et attraktivt sted at bo, såvel som en destination for besøgende.

En skole og et kulturhus placeres begge på den offentlige bydelsplads i områdets center. Pladsen forbindes via en torvbanen med byens centrum for foden af højdedraget og en skibakke mod sydøst tager sit udgangspunkt for foden af skolen. Begge to nye måder at forbinde byens offentlige formelle plads med omgivelserne.

9. Terrassebyen – Rækkehuse
Klynger af tæt placerede enfamilieshuse samler sig om grønne gårdrum i en større sammenhængende cellestruktur. Terrænet skaber grundlag for huse med tilhørende terrasser og gårdrum i forskellige niveauer.

Kombinationen af det intime gårdrum og det åbne fælles rum mellem husenes opfylder familiens behov for både private aktiviteter og intimitet samt deltagelse i et socialt fællesskab med nøgleord som tryghed, sammenhørighed og fælles ansvar.

10. De hængende haver – Individuelle huse
Høj individualitet og arkitektoniske pragtværker kendetegner denne bebyggelse, der i sin egenskab af udtalt personlig frihed i forhold til de enkelte huses form og udtryk, også kunne betegnes som egoistbyen, hvor de enkelte beboere former sit hus efter smag og behov.

Et stejlt terræn skaber en bebyggelse i varierende niveauer, og dertil haver i yderligere varierende niveauer, der hænger på husene som snylter.

Orienteringen skaber optimale sol og lysforhold, der i kombination med bebyggelsens karakter giver et eksklusivt område præget af individet.

11. Den røde by – Blandet bebyggelse
En blandet bebyggelse samles i flok igennem et styret materialevalg i røde farvetoner. På utraditionel vis samles den varierede og sammensatte bebyggelse af en gennemgående farvetone, som står i stærk komplementær kontrast til de grønne frodige skove omkring byen. Den røde bebyggelse danner et abstrakt og humoristisk bylandskab som igen forstærker det oprindelige landskabs terrænformer.

Den eksisterende vegetation bevares i smalle kiler i den røde bebyggelse, og giver beboeren et direkte link til den omgivende natur.

12. Atelierhusene – Rækkehuse
En bebyggelse præget af enkelhed, transparens, lethed, åbne rumforløb og optimale lysforhold døbes Atelierhusene. Langs stejle klippekanter placeres rækkehuse i en flydende struktur med plads til individuelle detaljer og variation i boligenhedernes størrelse.

Den eksisterende vegetation bevares i videst muligt omfang, og grænsen mellem ude og inde ophæves i kraft af lette glaspartier og adgangsforhold, der smelter bygning og landskab sammen til én samlet topografi.

Tags: , , , , , , , , , , , ,