Sted: Odinsgade, København
Areal: 1.000 m2
Status: Skitseforslag
Vi opfatter grundlæggende en lommepark som et mindre afgrænset rum i byen, en oase der vender sig indad i sin egen lille verden og adskiller dig fra den omgivende
by. Et sted der inviterer til hyggeligt ophold, en lokal dagligstue.
Tæppet
Rummet ryddes for alt – undtaget træer, og et tæppe lægges ud. Det danner en afgrænsning af rummet og en varm og blød flade for ophold. Tæppet er et visuelt stærkt og identitetsskabende element / indgreb, der signalerer at man træder ind i et rum der er anderledes fra sin omgivelse.
Møbler.
Der placeres udeelementer der signalerer hygge i form af karikerede møbelafstøbninger. Lyselementer i form af kæmpe stuelamper skaber samlende rum i rummet, og danner en intim og rolig stemning på stedet. Fuglesang fra en skjult højtaler danner en lydbarriere, en rolig pause i trafikstøjet. De eksisterende og evt. nye træer får naturlig beskyttelse i form af kæmpe krukker.
Vi mener at vores fornemmeste opgave bliver at realisere og visualisere de drømme og visioner vi alle har for København og dens byrum.