BINHAI ECOCITY

Tianjin, China

Landsskabsareal

15.000 m2

Bygherre

Sino Singapore

Kontraktperiode

2009-2013

Samarbejde

Archiland, HAO

Priser

Nominated WAF (Singapore 2014)

BINHAI ECOCITY

Binhai Ecocity er en masterplan for en urban øko-dal i Tianjin i Kina. Ved at skabe et nyt og grønt miljø, er Kragh&Berglund med til at bringe byen tættere på naturen og skabe bedre livsvilkår for indbyggerne. Hovedtanken bag projektet er at byen skal give noget tilbage til de lokale: den skal producere mere elektricitet end den forbruger, skal sikre gode kår for dyre- og planteliv og øge sociale og kulturelle muligheder for de lokale.

Binhai repræsenterer fremtidens by – et sted som tager den traditionelle by og forbedrer den med intelligente løsninger. Den nye økoby vil være fyldt med forskellige botaniske arter og vandrensningssystemet vil gradvis rense floden og skabe et mere attraktivt mikroklima. Området er skærmet for vind og sol, og bliver et behageligt sted at opholde sig udendørs og et sted, man får lyst til at vende tilbage til.

En grøn akse etableres som et plugin, der forbinder byen med de lokale kulturinstitutioner og slår naturen fast som en integreret del af byen. Dette kunne være en blomstereng eller en skov af kirsebærtræer, hvorfra man kan nyde udsigten til bygningerne. En række rekreative elementer tilføjes, blandt andet et LAR-system, som kan bruges til forskellige aktiviteter. Kombinationen af urban kontekst og grøn teknologi skal gøre området til et sted for læring og indsamling af erfaring til fremtidige byudviklingsprojekter.